Hvornår der ikke er grund til at hæve ansvarsgrænsen
Transportkonventionerne fastsætter ansvarsgrænser pr. kilogram, ikke pr. forsendelse. Af det følger en beregning, der sjældent foretages, og som for visse typer gods lukker hele emnet deklareret værdi.
Grænserne
I vejtransport fastsætter CMR-konventionen 8,33 SDR pr. kilogram manglende bruttovægt. SDR er Den Internationale Valutafonds regningsenhed, hvis kurs ændrer sig dagligt; i praksis er 8,33 SDR omkring ti euro.
Ordet „omkring“ er her ikke forsigtighed over for kursudsving. Artikel 23, stk. 7, i CMR fastsætter, at beløbet omregnes på dommens dag eller på den dag, parterne har aftalt, ikke på forsendelsens eller fakturaens dag; på jernbanen henviser artikel 37, stk. 1, i CIM til dagen og stedet for udbetalingen af erstatningen. En grænse udtrykt i euro er derfor altid en vejledende værdi og ikke det beløb, der faktisk ville gælde.
I luftbefordring er grænsen i Montrealkonventionen betydeligt højere — den gennemgås periodisk, så den gældende værdi skal tjekkes i den aktuelle tekst.
I søtransport fastsætter Haag-Visby-reglerne 666,67 SDR pr. kollo eller 2 SDR pr. kilogram, det højeste af de to. Det er omkring et par euro pr. kilogram — klart lavere end på vej.
Beregningen
Tag godsets værdi og bruttovægten fra samme forsendelse. Divider.
Får I f.eks. 1,80 EUR/kg, mens vejgrænsen ligger omkring 10 EUR/kg, bliver ansvarsgrænsen aldrig aktuel for jeres gods. Fragtføreren erstatter, hvis den er ansvarlig, hele skaden og kommer ikke i nærheden af grænsen.
Hævelsen af grænsen kan altså ikke have nogen virkning, og gebyret for den er en udgift uden funktion.
Hvorfor man dividerer og ikke sammenligner totaler
Her er en fejl, der er let at begå.
Det er intuitivt at sammenligne den samlede grænse med den samlede værdi: tyve ton × ti euro er en grænse på 200.000 EUR, og godset er 36.000 EUR værd, altså er grænsen højere.
Den beregning giver kun det rigtige svar ved totaltab. Men grænsen anvendes på vægten af det bortkomne gods: er hundrede kilogram beskadiget, er grænsen for de hundrede kilogram omkring tusind euro. Var de hundrede kilogram fem tusind værd, bliver grænsen aktuel — selv om totalerne viste noget andet.
Derfor er den rigtige sammenligning altid værdi pr. kilogram mod grænse pr. kilogram. Den er uafhængig af, hvilken del af godset der rammes.
Hvem det er relevant for
For tungt og billigt gods, der transporteres ad vej: byggematerialer, træ, metal, emballage, gødning, korn.
Og næsten ikke til søs: der er grænsen lav, så den kan blive aktuel selv for billigt gods, og et gebyr for deklareret værdi har en reel funktion.
Hvad denne beregning ikke siger
Den siger ikke, om I har brug for godsforsikring. Det er et helt andet spørgsmål: en forsikring betaler også i tilfælde, hvor fragtføreren ikke er ansvarlig, så et lavt forhold mellem værdi og vægt modsiger ikke behovet for dækning.
Den siger kun én ting: at netop for dette gods kan en hævelse af ansvarsgrænsen ikke have nogen virkning. Om der er brug for anden beskyttelse og hvilken — et spørgsmål til jeres forsikringsmægler.
Og endnu en undtagelse, der har praktisk betydning: denne beregning gælder gebyret for deklareret værdi, ikke en særlig interesse i leveringen (art. 26 CMR, art. 35 CIM). Sidstnævnte dækker også forsinkelse, og konventionens grænse pr. kilogram begrænser den ikke, så der er intet at sammenligne den med.