Kontrol af forsikrings- og ad valorem-gebyrer
En fakturalinje „Insurance“ eller „Ad valorem“ kan være et af to helt forskellige produkter. Det ene er en forsikringsaftale. Det andet hæver fragtførerens ansvarsgrænse og udbetaler kun, når fragtføreren er ansvarlig. Første skridt er at fastslå, hvilket af dem I betaler for.
Ad valorem er ikke en forsikring
Gebyret for deklareret værdi virker gennem transportkonventionernes mekanisme: afsenderen deklarerer en værdi over konventionens ansvarsgrænse og betaler et tillæg, og den deklarerede værdi træder i stedet for denne grænse.
Det betyder, at I efter at have betalt ad valorem ikke er forsikret. I har en højere ansvarsgrænse for det tilfælde, at fragtføreren viser sig at være ansvarlig.
Er skaden opstået af forhold, som fragtføreren efter konventionen ikke hæfter for, udbetales intet, selv om gebyret er betalt. Forsikring virker anderledes: den udbetaler efter policens vilkår, uanset om nogen er ansvarlig.
Hvilket produkt I betaler for, fastslår vi ud fra jeres dokumenter. Om I har behov for transportforsikringsdækning og hvilken, er et spørgsmål til jeres forsikringsmægler; dækning vurderer vi ikke, og vi udtaler os ikke om den.
To tilfælde, hvor gebyret ikke købte noget
Den deklarerede værdi mangler i transportdokumentet. Mekanismen virker kun, når værdien er indført i fragtbrevet eller luftfragtbrevet. Er gebyret betalt og feltet tomt, er grænsen aldrig blevet hævet. Det, vi finder her, er hele gebyret, ikke en forskel.
Konventionsgrænsen overstiger allerede jeres godsværdi pr. kilogram. I vejtransport er grænsen 8,33 SDR pr. kilogram — omtrent ti euro. Det er en vejledning, ikke et gældende beløb: efter konventionen omregnes SDR ikke på transportdagen, men på domsdagen, og kursen bevæger sig dagligt. Er jeres gods et par euro værd pr. kilogram, er der intet at hæve: grænsen træder aldrig i kraft, hvor stor skaden end bliver.
Det andet tilfælde angår især tungt og billigt gods: byggematerialer, træ, metal, emballage.
Hvorfor vi sammenligner pr. kilogram
Her er en beregningsdetalje, som er let at gøre forkert.
Ansvarsgrænsen gælder vægten af det gods, der er gået tabt eller beskadiget, ikke hele forsendelsen. Er hundrede kilogram af tyve tons beskadiget, gælder grænsen disse hundrede kilogram.
At sammenligne den samlede grænse med godsets samlede værdi ville derfor være en fejl: den samlede grænse ser næsten altid stor ud. Den rigtige sammenligning er værdi pr. kilogram mod grænse pr. kilogram, og den er uafhængig af, hvilken del af godset der rammes.
Til søs er det anderledes
I søtransport er ansvarsgrænsen lav — 2 SDR pr. kilogram eller 666,67 SDR pr. kolli, den højeste af de to. Det er omtrent et par euro pr. kilogram, og også det kun en vejledning, fordi omregningsdagen ikke er transportdagen.
Derfor har en hævelse af grænsen til søs ofte en reel funktion, og sådanne tilfælde bliver få. På vej og i luften, hvor grænserne ligger betydeligt højere, er der flere. Luftgrænsen revideres periodisk, så vi anvender det beløb, der gjaldt den dag, ikke et husket.
Kolligrænsen til søs har betydning for sig: for små, lette men værdifulde kolli kan grænsen pr. kolli være betydeligt højere end den efter vægt, så vi beregner begge.
Hvad vi desuden kontrollerer
Forsikring opkrævet, ingen police. Fremgår hverken en police eller nogen angivelse af deklareret værdi af dokumenterne, er dette et gebyr for en ydelse, hvis eksistens intet understøtter.
Dobbeltforsikring. Har I jeres egen løbende police, som dækker samme forsendelse, er speditørens forsikring en anden for det samme.
Overforsikring. Forsikring er en aftale om skadeserstatning: udbetalingen overstiger ikke det faktiske tab. Forsikres der over det aftalte grundlag, kan præmien af det overskydende ikke udbetales.
Grundlag og sats. Om forsikringsværdien er beregnet på det aftalte grundlag, om satsen svarer til tilbuddet, og om der i grundlaget er medtaget noget, som ikke hører der.
Incoterms. Efter CIP skal sælgeren forsikre med den bredeste dækning — jeres yderligere forsikring er da sandsynligvis overlappende. Efter CIF er sælgerens forpligtelse kun minimumsdækning, så jeres yderligere forsikring er ingen overlapning, men en udvidelse af dækningen. De to blander vi ikke sammen.
Hvad denne kontrol ikke gør
Forsikringsdækning vurderer vi ikke, og vi udtaler os ikke om den. Vi siger ikke, om jeres dækning er tilstrækkelig, og vi rådgiver ikke om, hvad der skal købes — det er en forsikringsmæglers eller et forsikringsselskabs arbejde.
Vi klassificerer gebyret ud fra dokumenterne og kontrollerer dets beregning. Fastslår vi, at gebyret hæver en ansvarsgrænse og ikke er en forsikringsaftale, er det en faktisk konstatering ud fra dokumenterne, ikke et forslag om at anskaffe et andet produkt.
Vi kontrollerer heller ikke, om satsen ligger på markedsniveau — nogen database over markedssatser har vi ikke.
Pris
Indeholdt i fragtfakturakontrollen. Der er ingen særskilt aktivering og ingen særskilt abonnement: vores honorar af det beløb, der faktisk er hentet tilbage, er det samme som i hele fragtfakturakontrollen — 25 %.
Resultater af klassificeringen — de, hvor vi fastslår, at I betaler for et andet produkt, end I troede — indgår ikke i honorargrundlaget. Det er oplysning, ikke et tilbagehentet beløb.
Hvordan vi beregner resultatet, og hvad vi anser for kontrolleret, fremgår af metoden.
Denne ydelse aktiverer vi først, når omfanget er drøftet — den bygger på eksterne data, som vi ikke har på alle markeder. Vi tjekker først, om jeres sag er dækket, så vi ikke sælger noget, vi ikke kan udføre.
Hvad der skal bruges
- Transportørens fakturaer (påkrævet)
Hvis I ikke har det: Uden fakturaerne kan auditten ikke gennemføres. - Taksttillæg til transportaftalen (uden det virker en del af kontrollerne ikke)
Hvis I ikke har det: Uden taksttillægget virker seks af tolv kontroller ikke — tilbage er kun aritmetikken og dubletterne. - Registreringer af chaufførens ventetid (ønskeligt)
Hvis I ikke har det: Uden tidspunkterne kan vi ikke beregne ventetiden — et CMR-fragtbrev er ikke nok til det.