Kravet om specificeret faktura

Af alle femogtyve vilkår, vi læser i en kontrakt, lukker dette flest kontroller: uden specificeret faktura kan tredive kontroller på linjeniveau simpelthen ikke udføres.

En samlelinje kan ikke kontrolleres

Står der én linje på fakturaen — „Luftfragt 2.480 EUR“ — er der intet at kontrollere. Vi kender hverken satsen, vægten, grundlaget for tillægget eller den periode, der er afregnet for. En fejl kan ligge i det tal, men den kan hverken påvises eller udelukkes.

Rapporten angiver derfor en sådan kontrol som IKKE UDFØRT, med begrundelse, og ikke som „ingen afvigelser fundet“. Det er to helt forskellige resultater, og at sidestille dem ville være misvisende.

Bede om kan man altid, kræve kun med et vilkår

En specificeret faktura kan man bede om også uden noget kontraktvilkår. Forskellen er, at uden vilkåret er svaret „i den form udsteder vi ikke“ lovligt, og længere kommer man ikke.

Med vilkåret bliver specifikationen en kontraktlig forpligtelse, og manglende opfyldelse et selvstændigt argument. Derfor vejer dette vilkår ofte tungere end prisbilaget: prisen afgør beløbet, dette vilkår afgør, om beløbet overhovedet kan kontrolleres.

Hvordan det virker på reklamationsfristen

Hvis kontrakten fastlægger, hvilken faktura der er korrekt, virker det også på fristen: reklamationsfristen kan slet ikke være begyndt at løbe, så længe en korrekt faktura ikke er fremlagt. Derfor læser vi specifikationskravet og reklamationsfristen sammen, ikke hver for sig.

Hvilken formulering I kan bede om

Denne formulering er præcis, hvad kontrollerne har brug for:

Fakturaen angiver på separate linjer grundfragten, hvert tillæg og hvert tillægsgebyr sammen med beregningsgrundlaget (mængde, sats, periode) og identifikationen af forsendelsen eller transportenheden.