Modregningsforbuddet i kontrakten

En overbetaling kan være fundet, bekræftet i tal og alligevel ikke anvendelig på den måde, der ville være naturlig — ved at fratrække den i samme transportørs næste faktura. Det gør et enkelt kontraktvilkår.

Hvad vilkåret gør med pengestrømmen

Et modregningsforbud betyder, at hele fakturabeløbet skal betales, og kravet rejses særskilt. Pengene går ud nu og kommer tilbage — hvis de kommer tilbage — senere og efter en selvstændig proces.

Forskellen er ikke kun bogholderimæssig. Så længe beløbet står hos jer, er forhandlingspositionen én; når det er betalt, en anden. Derfor vejer dette vilkår ofte tungere end den takst, der faktisk blev forhandlet.

Tre svar, ikke to

At læse kontrakten giver et af tre resultater: modregning er klart tilladt, klart forbudt, eller den omtales slet ikke. Det tredje er ikke det samme som det andet, og rapporten angiver det også sådan — „ikke fastslået“, ikke „forbudt“.

Det er ikke en formalitet. Mangler vilkåret, følger svaret af den gældende ret og omstændighederne, og det er et spørgsmål til jeres advokat. Hvis vi viste et sådant tilfælde som „forbudt“, ville vi fjerne en mulighed, som kontrakten ikke fjernede.

Hvornår spørgsmålet gælder vilkåret selv

Hvis vilkåret ikke blot begrænser modregning, men også berører morarenter, rejser rapporten et spørgsmål efter artikel 7 i direktiv 2011/7 — om bestemmelsen er klart urimelig, og om den kan håndhæves efter den gældende nationale ret. Det er et spørgsmål til en advokat, fremlagt med ordret citat; vilkårets gyldighed vurderer vi ikke.

Hvilken formulering I kan bede om

Hvis kontrakten genforhandles, er én sætning nok:

Kunden har ret til at modregne berettigede fakturakrav i skyldige beløb.