Reklamationsfristen for fakturaer i kontrakten

Et revisionsresultat kan være rigtigt og alligevel ubrugeligt. Det sker, når fakturaen med overbetalingen er ældre, end reklamationsfristen i kontrakten tillader.

Hvad vilkåret faktisk gør

Fristen afgør ikke, hvor mange fejl vi finder, men om de fundne fejl stadig er værd noget. Derfor er det det første, vi læser i en kontrakt, og derfor beregnes revisionens omfang ud fra den og ikke ud fra, hvor mange fakturaer I har samlet.

I praksis: er fristen syv dage fra modtagelsen af fakturaen, falder alt ældre uden for omfanget — uanset hvor meget overbetaling der ligger i det. En frist på tredive dage gør det samme arkiv til et helt andet resultat.

Rapporten angiver derfor omfanget særskilt: hvor mange dokumenter der ligger inden for fristen, og hvor mange der ikke længere gør. Det andet tal er ofte det mest interessante — det viser, hvad fristen selv koster, til forskel fra transportørens fejl.

En kort frist er ikke nødvendigvis det sidste ord

Er transporten omfattet af CMR-konventionen, opstår spørgsmålet, om kontraktvilkåret afviger fra konventionen. Det er et spørgsmål, ikke en konklusion: svaret giver jeres advokat, og rapporten fremlægger det netop sådan — med ordret citat, punktnummer og oplysning om, at vi ikke vurderer vilkårets gyldighed.

For det andet kan fristen slet ikke være begyndt at løbe, hvis den modtagne faktura ikke svarer til det, kontrakten selv anser for en korrekt faktura. Netop derfor læses reklamationsfristen og specifikationskravet sammen.

Hvilken formulering I kan bede om

Hvis kontrakten genforhandles, hjælper en færdig tekst. Denne beder vi oftest om:

Indsigelser mod en faktura fremsættes inden [30] dage efter modtagelsen. Fristen begynder ikke at løbe, før der er fremlagt en faktura, der opfylder specifikationskravet.

Tallet i firkantet parentes er et forhandlingsspørgsmål; den anden sætning beskytter mod en frist, der løber fra et dokument, som ikke kan kontrolleres.