Når 96 kilo skal afregnes som 100

En luftfragttarif er ikke ét tal pr. kilo. Den er en staffeltabel: et minimumsgebyr, så normaltariffen op til 45 kilo, så en lavere tarif fra 45, en endnu lavere fra 100, og så videre — sædvanligvis op til 300, 500 og 1000 kilo.

Hvert trin har en lavere tarif pr. kilo. Deraf følger en situation, der ved første øjekast ser ud som en fejl, men er reglen.

Et eksempel

En forsendelse med en fragtpligtig vægt på 96 kg. Tariffen i intervallet 45–99 kg — 4,20 €/kg. Tariffen fra 100 kg — 3,80 €/kg.

Afregnet efter sit eget trin: 96 × 4,20 = 403,20 €. Afregnet som 100 kg: 100 × 3,80 = 380,00 €.

Forskellen er 23,20 €, og den er til kundens fordel. Ved at betale for fire kilo, der ikke findes, betaler I mindre.

TACT-reglerne fastsætter, at det lavere beløb gælder i et sådant tilfælde. Det er ikke et trick og ikke en undtagelse — det står i reglerne for tarifanvendelse, som transportører og speditører bruger.

Hvorfor ingen anvender det

Ikke af uhæderlighed. Men fordi hver forsendelse skal kontrolleres hver for sig, og intet system gør det automatisk som standardadfærd.

Beregningen kræver tre ting: den fragtpligtige vægt, den anvendte tarif og næste trins tarif. De to første står på fakturaen. Den tredje står i prislisten, som sædvanligvis ikke åbnes under fakturabehandlingen — fakturaen kontrolleres mod det tilbudte beløb, ikke mod hele staffeltabellen.

Resultatet: reglen findes, begge parter kender den, og den anvendes sporadisk — når nogen tilfældigt bemærker det.

Hvor mest går tabt

Ikke på enkelte store forsendelser. Tabet samler sig på forsendelser, hvis vægt konstant ligger lige under et trin — 40–44 kg, 90–99 kg, 280–299 kg.

Det er ikke tilfældigt. Virksomheder, hvis forsendelser er af samme type, har også samme vægt. Giver jeres standardpalle 92 kg fragtpligtig vægt, er hver forsendelse den samme oversete beregning, og over et år er det ikke 23 €.

Sådan kontrollerer I

Der skal jeres egen prisliste med alle trin til, ikke kun med det, der anvendes. Det er den eneste måde.

Derefter er det enkelt: beregn for hver forsendelse beløbet efter det anvendte trin og beløbet efter næste trins minimumsvægt med dets tarif. Er det andet lavere — så har I et fund.

Har I ikke en prisliste med trin, er den værd at bede om. Et tilbud med én tarif pr. kilo er ikke en prisliste, og uden den kan denne regel ikke kontrolleres — hverken af jer eller af os.

En bemærkning om minimumsgebyret

Samme logik gælder i den nedre ende. Blev minimumsgebyret anvendt, men beløbet beregnet efter normaltariffen ville have været højere — så er alt i orden. Men blev minimumsgebyret anvendt, hvor det beregnede beløb ville have været lavere, er det den samme fejl omvendt.