Metodologi
CMR-konventionens artikel 32: hvorfor et arkiv på tre år kan være for sent
Offentliggjort: 2026-09-30
En overfakturering på fragtførerens faktura forsvinder ikke. Retten til at kræve den gør.
Ét år, ikke tre
CMR-konventionens artikel 32 fastsætter, at forældelsesfristen for krav, der udspringer af befordring omfattet af konventionen, er ét år.
Tre år gælder kun ved forsæt eller ved en uagtsomhed, der efter loven i den domstol, sagen er anlagt ved, ligestilles med forsæt. Og det er afgørende: om en adfærd er af den art, afgøres af domstolen, ikke af den, der rejser kravet. At regne med tre år på forhånd er risikabelt.
Starten er ikke fakturadatoen
Intuitivt ville man tro, at fristen løber fra modtagelsen af fakturaen. Konventionen siger noget andet.
Ved delvist bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse — fra udleveringsdagen. Ved fuldstændigt bortkomst — tredive dage efter den aftalte frist eller tres dage fra godsets modtagelse.
I alle andre tilfælde — efter udløbet af tre måneder fra fragtaftalens indgåelse.
En overfaktureret regning, en forkert anvendt takst, en fejl i brændstoftillægget og en dublet hører alle til den sidste kategori.
Startdagen medregnes ikke i fristen.
Hvad det betyder i tal
En aftale indgået den 1. marts 2025. Fristen løber fra den 1. juni 2025 og udløber den 2. juni 2026.
Femten måneder fra aftalen. Ikke tre år.
Foretages gennemgangen i september 2026, er kravene fra den aftale allerede forældede — selv om fakturaerne havde ligget i arkivet knap atten måneder.
Hvornår CMR ikke gælder
Artikel 32 har et bredt anvendelsesområde: den omfatter ikke blot krav, der bygger på enkelte artikler i konventionen, men alle krav med tilknytning til befordring omfattet af CMR.
Men en speditionsaftale er ikke en fragtaftale. På en speditionsaftale med tilknytning til international befordring finder artikel 32 ikke anvendelse, og den nationale — sædvanligvis længere — frist gælder i stedet.
Det betyder, at den samme afvigelse kan have et helt andet vindue afhængigt af, hvilken aftale der er underskrevet. Det spørgsmål er værd at afklare før gennemgangen, ikke efter.
Den praktiske konklusion
Det første spørgsmål før start er ikke „hvor meget kan vi finde”. Det første spørgsmål er „hvad kan stadig gøres gældende”.
Og hvis noget snart udløber, er det værd at fremsætte kravet inden — for et skriftligt krav suspenderer fristens løb.
Relaterede artikler:
Et skriftligt krav suspenderer forældelsen — men kun det første