Et skriftligt krav suspenderer forældelsen — men kun det første

En forældelsesfrist er ikke bare ventetid. Den kan suspenderes, og det er en af konventionens mest nyttige bestemmelser.

Sådan virker det

CMR-konventionens artikel 32, stk. 2: et skriftligt krav suspenderer forældelsesfristen indtil den dag, hvor fragtføreren skriftligt afviser kravet og returnerer de dokumenter, der var vedlagt det.

Anerkendes en del af kravet, løber fristen videre alene for den omtvistede del.

Den praktiske betydning er stor: selv hvis en tvist trækker ud over et år, løber fristen ikke i det tidsrum.

Tre betingelser, der er lette at overse

Kravet skal være skriftligt. En telefonsamtale eller en mundtlig aftale suspenderer ikke fristen.

Suspensionen ophører først ved en skriftlig afvisning med returnering af dokumenterne. Afviser fragtføreren mundtligt eller returnerer han ikke dokumenterne, fortsætter suspensionen formelt — men det skaber en usikkerhed, som I må bevise.

Bevisbyrden ligger hos den, der påberåber sig suspensionen. Både modtagelsen af kravet, svaret og returneringen af dokumenterne skal kunne dokumenteres. Forsendelsesmåden skal derfor efterlade et spor.

Den vigtigste begrænsning

Kun det første krav suspenderer fristen. Senere krav på samme grundlag suspenderer den ikke.

Det betyder, at vedholdende gentagelser ikke hjælper. Er det første krav afvist, løber uret igen, og et andet krav af samme art standser det ikke.

Den praktiske konklusion: det første krav skal udarbejdes grundigt. Det er ikke blot et krav — det er den eneste mekanisme, I har til at standse uret.

Hvad man skal gemme

En kopi af kravet med dato. Bevis for afsendelsen. Fragtførerens svar. Og bevis for, at dokumenterne er returneret eller ikke er det.

Det hele skal ikke bruges i dag, men den dag spørgsmålet om fristen opstår — som regel et år senere eller mere.

Og endnu en detalje

Forlængelse af forældelsesfristen og afbrydelsen af den er underlagt loven i den domstol, hvor sagen behandles.

Det skaber uensartethed. I Italien gør afbrydelseshandlinger efter national ret det muligt at gøre krav gældende også efter et år. I andre stater anvendes reglen strengere.

Den reelle frist afhænger derfor ikke kun af konventionen, men også af, hvor tvisten ville blive behandlet.