Et forældet krav kan ikke engang modregnes

Når et krav er forældet, er den første tanke ofte praktisk: kan jeg ikke kræve det, trækker jeg det i det mindste fra det, jeg selv skylder.

Under CMR kan det ikke lade sig gøre.

Hvad konventionen siger

Artikel 32, stk. 4: en ret, der er forældet, kan ikke gøres gældende, hverken ved modkrav eller ved modregning.

Bestemmelsen er kort og uden undtagelser.

Hvorfor det betyder noget

Tvister med en fragtfører ender sjældent i retten. De ender som regel i forhandlinger, og forhandlingernes løftestang er, at begge parter skylder hinanden noget.

Modregning er den billigste og hurtigste måde at få en overbetaling tilbage på: den næste faktura betales blot med et mindre beløb. Ingen retssag, ingen omkostninger.

Overskrides fristen, lukkes den vej sammen med søgsmålet. Tilbage er kun en anmodning ved forhandlingsbordet, som modparten uden videre kan afvise.

På andre områder gælder noget andet

Reglen er et særkende ved CMR. Ved søtransport er billedet et andet: etårsfristen i Haag-Visby-reglerne gælder krav om tab af og skade på godset, mens fragtførerens krav på fragt ikke er reguleret der og overlades til national ret.

I nogle stater tillader hovedreglen, at et forældet krav modregnes, hvis kravene udspringer af det samme kontraktforhold.

Det betyder, at det samme spørgsmål — kan jeg bare trække det fra — besvares forskelligt i vejtransport og søtransport.

Den praktiske konklusion

Fristen har ikke kun betydning for et søgsmål. Den har også betydning for forhandlingen, for den, der overskrider den, mister den eneste løftestang, der virker uden en domstol.

Rækkefølgen af fund bør derfor ikke bygge på beløbet, men på udløbsdatoen. Ti tusind, der udløber om en måned, haster mere end halvtreds tusind, der gælder endnu et år.