Når kontrakten tillader transportøren at fastsætte kursen

Der er fund, som ikke er krav. En valutamargen, som kontrakten tillader, er netop et sådant fund.

Det betyder ikke, at den ikke er værd at finde. Tværtimod — det er et af de få fund, hvis resultat virker fremad og hverken kræver et krav, en frist eller modpartens samtykke.

Kontraktens tre tilstande

Den første: der er ingen bestemmelse. Kontrakten siger intet om valutakursen. Det er det hyppigste tilfælde. Kursen fastsættes af den part, der udskriver fakturaen, og der er ikke noget brud, fordi der ikke er noget at bryde.

Den anden: bestemmelsen tillader modpartens kurs. En formulering i stil med ”omregning sker til den kurs, transportøren fastsætter”. Samme resultat, blot har I nu skrevet under på det.

Den tredje: bestemmelsen angiver en kilde. ”ECB's referencekurs på fakturadatoen.” Kun her er forskellen et brud.

De fleste virksomheder ved ikke, hvilken tilstand de er i, fordi valutabestemmelsen aldrig er genstand for diskussion, når kontrakten forhandles.

Hvorfor de to første tilstande alligevel er en beregning værd

Når margenen er lovlig, er resultatet ikke et krav, men et tal: hvor meget denne kontraktbestemmelse koster jer om året.

Det beregnes præcist, uden antagelser. Man tager alle beløb, der er omregnet i løbet af året, omregner hvert beløb til referencekursen for den pågældende dag og lægger forskellene sammen. Det giver årsbeløbet.

Det tal er et godt forhandlingsargument, fordi det har tre egenskaber, som de fleste forhandlingsargumenter mangler: det er præcist, det kan kontrolleres fra begge sider, og det anklager ingen. I siger ikke, at nogen har handlet forkert — I siger, at denne bestemmelse koster jer så meget, og beder om at få den ændret.

Hvad I skal bede om

En bestemmelse, der virker, har tre elementer. Uden det tredje ændrer de to første næsten intet.

Kilden. Hvis kurs. ECB's referencekurs er det sædvanlige valg, fordi den er offentlig, gratis, offentliggøres dagligt og har en historik, der også kan kontrolleres et år efter.

Datoen. Hvilken dags kurs — fakturadatoen, afsendelsesdatoen eller betalingsdatoen. Og vigtigst: hvad der gælder, når der ikke offentliggøres en kurs den dag. ECB offentliggør kurser på bankdage, og derfor har omkring en tredjedel af kalenderdagene ingen kurs. Uden den sætning virker bestemmelsen ikke for weekendfakturaer.

Ingen margen. En direkte sætning om, at der ikke anvendes nogen yderligere omregningsmargen. Uden den kan referencekursen anvendes og margenen lægges oven i separat — formelt er bestemmelsen opfyldt.

En formulering, der kan lægges frem i forhandling:

”Beløb, der er faktureret i anden valuta end euro, omregnes til den referencekurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på fakturadatoen; er der ikke offentliggjort en kurs den dag, til den seneste kurs offentliggjort før den dag. Der anvendes ingen yderligere omregningsmargen.”

Afstem formuleringen med jeres egen jurist — dette er et eksempel, ikke juridisk rådgivning.

Hvad I kan forvente

For transportøren er denne bestemmelse ikke et principielt spørgsmål, så længe hans pris ikke ændrer sig et andet sted. Det praktiske svar er ofte, at en fast kurs er acceptabel, men at en anden linje så stiger.

Det er et normalt forhandlingsresultat, og det er alligevel nyttigt: en margen, der var usynlig, bliver en linje, som kan sammenlignes med et andet tilbud. En skjult pris, der er blevet en synlig pris, er en bedre position, også når beløbet ikke har ændret sig.