Kontrol af valutakurs og valutaomregning
Et brændstoftillæg er en selvstændig fakturalinje. Et terminalgebyr er en selvstændig linje. En valutamargen har ingen linje — den er regnet ind i selve kursen. Derfor finder en linje-for-linje-kontrol af fakturaen den aldrig: der skal en beregning til, som ikke står på fakturaen.
Beregningen, I selv kan lave
Divider beløbet i euro med beløbet i den fremmede valuta. I får den kurs, der faktisk er anvendt. Sammenlign den med Den Europæiske Centralbanks referencekurs for den dag.
Forskellen er margenen. Den offentliggøres ikke og skal ikke offentliggøres — den er en del af prisen som enhver anden del.
Til det findes en gratis beregner: indtast beløb, valuta, beløb i euro og dato.
Om margenen er et aftalebrud afhænger af jeres kontrakt
Det hører til at sige før, ikke efter.
I de fleste transport- og speditionskontrakter står der slet ingenting om valutakursen. I en del af dem står en bestemmelse, der tillader fragtføreren at anvende sin egen kurs.
Tillader kontrakten fragtføreren at fastsætte kursen, er margenen lovlig, og der er intet krav. Hvor stor den er — et kommercielt, ikke et regnskabsmæssigt spørgsmål.
Derfor holder vi resultaterne i to typer adskilt, og vi lægger dem aldrig sammen:
Aftalebrud. Kontrakten angiver en kurskilde, en anden er anvendt. Det er et krav, og vores honorar beregnes af det beløb, der hentes tilbage — 25 %.
Kommerciel iagttagelse. Kontrakten tier eller tillader modpartens kurs. Det er ikke et krav. Det er et tal for, hvad bestemmelsen koster om året, og et argument til næste kontraktfornyelse. Det indgår ikke i det fundne beløb, og vi beregner ingenting af det.
Den anden type er ofte den mest nyttige, fordi den virker fremad og hverken kræver et krav, en frist eller modpartens samtykke.
Hvilken formulering det er værd at bede om i kontrakten
En bestemmelse, der virker, har tre dele. Uden den tredje ændrer den praktisk taget ingenting:
1. Kilden — hvis kurs der gælder.
2. Datoen — hvilken dags kurs, og hvad der gælder, når der den dag ikke offentliggøres en kurs.
3. Ingen margen — en direkte sætning om, at der ikke opkræves yderligere omregningsmargen.
En eksempelformulering til forhandlingsbordet:
”Beløb, der er faktureret i anden valuta end euro, omregnes til den referencekurs, Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på fakturadatoen; er der ikke offentliggjort en kurs den dag — til den seneste kurs, der er offentliggjort før den dag. Der opkræves ikke yderligere omregningsmargen.”
Dette er et eksempel, ikke juridisk rådgivning — formuleringen bør afstemmes med jeres egen jurist.
En dato i weekenden — hvorfor vi ikke kontrollerer
Den Europæiske Centralbank offentliggør referencekurser på TARGET-bankdage. For lørdag, søndag og TARGET-helligdag findes ingen kurs.
Er jeres faktura dateret en sådan dag, og angiver kontrakten ikke, hvilken kurs der så gælder, udfører vi ikke kontrollen. Vi tager ikke den ”nærmeste” kurs og anser den for rigtig — det ville være vores antagelse, ikke en kontraktbestemmelse, og et krav kan ikke bygges på den.
Omkring en tredjedel af kalenderdagene er ikke TARGET-bankdage. Hvis vi tog antagelsen stiltiende til os, ville hver tredje faktura blive kontrolleret mod en kurs, der ikke står i jeres kontrakt. I rapporten anføres sådanne dokumenter særskilt, under ”kunne ikke kontrolleres”.
I tolddeklarationer er kursen månedlig
Til omregning af toldværdien anvendes ikke dagens kurs, men den pågældende kalendermåneds toldkurs, der fastsættes før månedens begyndelse.
Det betyder, at en deklaration kan bruge en kurs, der i sig selv er rigtig — ECB-kursen den dag — og alligevel være forkert, fordi den månedlige skulle have været anvendt.
Denne fejl virker to gange, fordi toldværdien er grundlag både for tolden og for importmomsen. Vi lægger dem ikke sammen: i overbetalingen regner vi kun tolden, fordi importmoms i de fleste tilfælde er fradragsberettiget og ikke er jeres tab. Momsafvigelsen viser vi særskilt, som et spørgsmål om deklarationens rigtighed.
Og den vigtigste forskel: for meget betalt told tilbagebetales efter en toldprocedure med en frist på tre år. Fristen for at bestride en fragtførers margen er aftalt og ofte kun uger.
Derfor begynder vi kontrollen med tolddeklarationerne: der er både det enkelte beløb større og vinduet længere.
Ansøgningen til tolden indgiver I eller jeres toldrepræsentant. Vi fastslår sagen og udarbejder begrundelsen — klarereren er i en toldprocedure en bestemt person, og det kan ikke ændres.
Hvorfor dette er med i hvert modul
Valuta findes i alle fire moduler: dollar på sø- og luftfragtfakturaer, dollar og yuan på jernbaneruter, zloty, kroner, forint og pund i vejafgifter.
Kontrollen kræver ingen ekstra dokumenter af jer — kun de samme fakturaer. Derfor er den ikke en selvstændig ydelse med en selvstændig pris. Den er med i hvert modul.
Hvorfor disse fejl aldrig holder op
Nogle fejl forsvinder for altid, når de rettes. En forkert CO2-klasse i et vejafgiftssystem er en registreringsfejl: efter omklassificering er næste måneds faktura allerede rigtig.
En valutakurs virker ikke sådan. Den ændrer sig hver dag, og hver ny faktura er en ny omregning. Også efter en kontraktændring skal bestemmelsen opfyldes hver måned.
Det betyder, at valutafund er de eneste, der går ind i tilbagebetalingsberegningen for løbende kontrol uden noget fradrag.
Om den kurs, transportøren har anvendt, overhovedet er tilladt, afgøres af valutavilkåret i jeres kontrakt. Vi udtrækker det med ordret citat i gennemgangen af kontraktvilkår.
Hvordan vi beregner resultatet, og hvad vi anser for kontrolleret, er beskrevet i metoden.
Hvad der skal bruges
- Transportørens fakturaer (påkrævet)
Hvis I ikke har det: Uden fakturaerne kan auditten ikke gennemføres. - Taksttillæg til transportaftalen (uden det virker en del af kontrollerne ikke)
Hvis I ikke har det: Uden taksttillægget virker seks af tretten kontroller ikke — tilbage er kun aritmetikken og dubletterne. - Registreringer af chaufførens ventetid (ønskeligt)
Hvis I ikke har det: Uden tidspunkterne kan vi ikke beregne ventetiden — et CMR-fragtbrev er ikke nok til det.