Hvorfor vi ikke offentliggør procenter, før vi har tyve sager

Markedsføringen af auditydelser holder af procenter: „vi henter 92 % af de rejste beløb tilbage“, „vi finder fejl i 7 ud af 10 fakturaer“. Tallet ligner et bevis, men uden en stikprøve er det kun en selvsikkert klingende sætning.

Tre ud af tre er ikke hundrede procent

Hvis de første tre sager endte med succes, er procenten 100. En fjerde, mislykket sag gør den til 75. En femte til 80. Et nøgletal, der springer titalspoint for hver ny sag, måler intet: det viser, hvor mange sager der var, ikke hvordan det går.

Netop derfor er en procent fra en lille stikprøve farligere end ingen procent overhovedet. Den skaber et indtryk af præcision, hvor der endnu ingen er, og beslutninger træffes på et tilfælde.

Hvorfor netop tyve

Tyve afsluttede sager er ingen statistisk højtidelighed — det er det punkt, hvor en enkelt sag holder op med at flytte nøgletallet flere point. Fem sager er for få til, at tallet falder til ro; at vente på hundrede ville betyde ikke at sige noget i et år eller mere.

Tærsklen gælder pr. modul og pr. kontrol. En stikprøve fra terminalfakturaer siger intet om afgiftsrefusion, og inden for ét modul kan forskellige kontroller fungere forskelligt.

Den samme tærskel gælder for os

Det ville være let offentligt at sige „stikprøven er for lille“ og internt læne sig op ad de samme fem sager, når det afgøres, hvilket modul der skal udbygges. Tærsklen står i koden og vises på det interne panel: under tyve sager viser panelet ikke et tal, men en forklaring på, hvorfor der ikke er noget.

Hvad man kan vurdere, indtil der er procenter

Spørg, om hver konstatering har en beregning, der kan gentages: inputværdier, formel og resultat, som kan efterregnes uden os. Et tal uden inputværdier er en holdning, uanset hvor fast det fremføres.

Spørg, hvad det hviler på. En tarif, en kontraktbestemmelse eller en retsakt skal angives med den dato, hvorfra den gælder. I vores rapport har hver kilde også et resumé af sit indhold — bliver en kilde forældet, falder konstateringen automatisk til fornyet gennemgang i stedet for at blive stående i et beløb, I ikke ville kunne forsvare.

Og spørg, om systemet fortæller, hvad det IKKE har kontrolleret. En rapport, der kun opregner konstateringer, giver indtryk af, at alt er kontrolleret — og det er farligere end en overset fejl.

En eksempelpakke — rapporten med dens beregninger og kravskabelonen — kan I læse uden at indsende nogen af jeres egne dokumenter.