Sø og luft
50 % eller 100 %: sådan ændrer EU's ETS-omfangsregel jeres faktura
Udgivet: 2026-09-20
Artiklen er skrevet af Vytautas Natys, administrerende direktør for UAB NVGroup.
I EU's emissionshandelssystem for søfart findes der én regel, som er værd at kende udenad, for halvdelen af tillægget afhænger af den.
Fire tilfælde
Omfanget fastsættes af havnene ved rejsens start og slutning.
Når begge havne ligger i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, falder 100 % af rejsens emissioner ind under systemet. Når den ene havn ligger i EØS, og den anden ikke gør — uanset retning — falder 50 % ind under. Når ingen af havnene ligger i EØS, falder rejsen slet ikke ind under systemet. Separat opkræves liggetid i en EØS-havn — for denne gælder 100 %.
Reglen er symmetrisk: eksport fra Europa og import til Europa behandles ens.
Hvor fejl opstår
Den første kilde er omladningsrejser. En container, der rejser fra Shanghai via Algeciras til Klaipeda, er juridisk set to rejser: én ikke-EØS–EØS (50 %) og én EØS–EØS (100 %). Hvis rederiets system behandler dette som én rejse, kan resultatet blive både for højt og for lavt.
Den anden kilde er havne, hvis tilhørsforhold ikke er indlysende. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er ikke det samme som Den Europæiske Union — det omfatter også Norge og Island. For fjernområder gælder separate bestemmelser. En havn, der intuitivt virker europæisk, er ikke nødvendigvis en EØS-havn i ETS-forstand.
Den tredje er en simpel systemfejl, hvor hele ruten tildeles det samme omfang, uanset den faktiske rejse.
Hvad I skal bruge til kontrollen
Tre ting.
Et B/L med havnekoder. Lastnings- og lossehavnene med UN/LOCODE. Et navn er ikke nok — samme navn kan tilhøre flere havne.
En fakturalinje med angivet omfang. Hvis rederiet ikke angiver det, skal man spørge.
Skibsdata. Systemet gælder fra 5.000 bruttoton. Mindre skibe falder slet ikke ind under det, og tillægget må ikke anvendes på dem.
Hvad I ikke selv kan beregne
Hvis rederiet angiver omfanget, er sammenligningen enkel. Hvis det ikke gør det, er det ikke muligt at genskabe grundlaget ud fra ét beløb — dertil kræves kendskab til både rederiets tarif for perioden og det anvendte grundlag.
Det praktiske første skridt er derfor ikke en beregning, men en anmodning: bed rederiet om at angive den anvendte ETS-omfang på fakturaer. Det koster intet og gør hele linjen kontrollerbar.