Sø og luft
ETS-tillæg i søfragt: hvad det består af, og hvad der kan kontrolleres
Udgivet: 2026-09-20
Artiklen er skrevet af Vytautas Natys, administrerende direktør for UAB NVGroup.
Siden januar 2024 er søfarten omfattet af EU's emissionshandelssystem. Indførelsen skete gradvist: i 2024 skulle rederierne dække 40 % af deres emissioner, i 2025 — 70 %, og fra 2026 gælder det fulde omfang på 100 %. Fra 2026 omfatter systemet ikke kun kuldioxid, men også metan og lattergas.
Omkostningerne viderefører rederierne til kunden som en separat fakturalinje. Størrelsen heraf er steget markant over to år: hvis tillægget i 2024 udgjorde omkring 1 % af basisfragten, nåede det i begyndelsen af 2026 på ruten Asien–Nordeuropa omkring 6–7 %, i gennemsnit omkring 168 USD pr. 40 fods tørcontainer.
Hvad der overhovedet kan kontrolleres i tillægget
Tillægget består af to dele, og det er værd at adskille dem, for kun den ene af dem kan kontrolleres.
Omfangsreglen står i loven. Hvor stor en del af emissionerne der falder inden for systemet, bestemmer rederiet ikke selv. For en rejse mellem to EØS-havne gælder et omfang på 100 %. For en rejse fra en EØS-havn til en havn uden for EØS eller omvendt — 50 %. For liggetid i en EØS-havn — 100 %. Systemet gælder skibe fra 5.000 bruttoton.
Hvis et tillæg beregnes på et grundlag på 100 % for en rejse, hvortil der kun gælder 50 %, er det en fakturafejl med retligt grundlag.
Tillæggets størrelse er en kommerciel beslutning. Der findes ingen ensartet branchestandard for, hvordan et rederi skal fordele sine ETS-omkostninger på containere. Hvert rederi bruger sin egen metode, hvis inputdata som regel ikke er offentlige, og satserne revideres kvartalsvist.
Det betyder, at spørgsmålet "er tillægget korrekt" ikke har et entydigt svar. Spørgsmålet "er omfanget anvendt korrekt" — det har.
Hvor meget en omfangsfejl koster
Ved et tillæg på 168 USD for en 40 fods container betyder en fejlagtig anvendelse af 100 % i stedet for 50 % omkring 84 USD i overbetaling pr. container.
Det vigtige er, at en sådan fejl ikke er tilfældig. Hvis rederiets system fejlklassificerer ruten, gentager fejlen sig for hver container på samme rute i hele perioden. For en strøm på tusind containere er det omkring 84.000 USD om året.
Dette er en illustrativ beregning baseret på offentligt oplyste tillægsniveauer, ikke bekræftet statistik.
Hvad der ofte mangler på fakturaen
Den største praktiske forhindring er enkel: mange rederier angiver ikke på fakturaen, hvilket omfang der er anvendt. I ser beløbet, men ikke grundlaget.
I så fald er det umuligt at kontrollere — man skal bede rederiet om at angive det omfang, der er anvendt for det konkrete B/L. Det er en legitim anmodning, og det er værd at gøre det til standardpraksis, for uden det forbliver tillægget grundlæggende ukontrollerbart.
Hvad der ikke er ETS
På fakturaer forekommer der også andre dekarboniseringstillæg — for eksempel FuelEU Maritime. Det er en separat forordning med egne regler og egen beregning. At der er to miljøtillæg på en faktura, er i sig selv ikke en dobbeltopkrævning.
Kun det samme ETS-tillæg, der er opkrævet to gange for det samme B/L, regnes som dobbeltopkrævning.