FuelEU Maritime og EU ETS: to forordninger, én faktura

Fra 2026 kan der stå to miljøtillæg på en søfragtfaktura, og fra juli tre på ruter til og fra Storbritannien. Det første spørgsmål, en afskiber stiller, er som regel "er det ikke dobbeltbeskatning".

Nej. Men det er værd at forstå hvorfor ikke, for det afgør, hvad der kan bestrides.

EU ETS beskatter mængden

Emissionshandelssystemet fungerer enkelt: skibet udleder et ton kuldioxid, og rederiet skal have en kvote for det ton. Kvoterne købes på markedet, og prisen svinger.

Rederiet kan simpelthen betale. Det er ikke et forbud mod forurening — det er prisen på den.

Fra 2026 gælder systemet i fuldt omfang på 100 %, og det omfatter ikke kun kuldioxid, men også metan og lattergas.

FuelEU regulerer intensiteten

FuelEU Maritime griber det an fra den anden side. Den fastsætter ikke, hvor meget der må udledes. Den fastsætter, hvor høj drivhusgasintensiteten må være i den energi, der bruges om bord — og den måles ikke fra tanken, men fra brønden, inklusive produktion og levering af brændstoffet.

Forskellen er praktisk: man kan ikke bare betale sig fra det og sejle videre. Hvert skib har et årligt mål og en verificeret compliance-balance. Et underskud kan lukkes på fire måder — spare overskud op til næste år, låne fra kommende år, indgå i en pulje med skibe, der har overskud, eller bruge renere brændstof.

Den femte mulighed er bøden: 2 400 € pr. ton VLSFO-ækvivalent. Den er bevidst fastsat i loven som den dyreste af dem alle — et afskrækkelsesniveau, ikke en markedspris.

Målene strammes

FuelEU er ikke statisk. Kravet til reduktion af intensiteten stiger: fra 2030 6 %, fra 2035 14,5 %, fra 2040 31 %.

Det betyder, at et tillæg, der i dag er beskedent, vil vokse efter en tidsplan, som kan forudses på forhånd.

Hvad der er ens i begge

Det geografiske omfang. Både ETS og FuelEU gælder for 50 % af rejsens emissioner, når den ene havn ligger i EØS og den anden ikke gør, og for 100 %, når begge havne ligger i EØS, eller når skibet ligger i en EØS-havn.

Selv ét enkelt anløb af en EØS-havn på et år udløser en indberetningspligt og et muligt underskud for den del af rejsen.

Det er den eneste regel, der står i loven og ikke afhænger af rederiet — og derfor den eneste, der kan kontrolleres uafhængigt.

Det tredje lag fungerer anderledes

Fra den 1. juli 2026 kommer det britiske emissionshandelssystem til, og det gælder skibe fra 5 000 bruttoton. Men dets omfang er ikke en kopi af EU-reglen: det omfatter indenrigsrejser i Storbritannien (100 %), rejser mellem Storbritannien og Nordirland (50 %) og emissioner under ophold i britiske havne.

Internationale rejser som rejser er ikke omfattet. I praksis betyder det, at et britisk tillæg på rejsen Klaipeda–Felixstowe, beregnet på hele rejsen, er et spørgsmål til rederiet — og ikke i sig selv en korrekt beregning efter EU-logikken.

Hvad det betyder for fakturaen

To linjer er ikke dobbeltbeskatning. Men to linjer, der er slået sammen til én, betyder, at I ikke længere kan kontrollere omfangsreglen for nogen af dem.